Kerstin Pettersson, sopran, synger partiet Adina
Uddannet ved Musikhögskolan i Malmø og Operaakademiet i København, hvor hun stadig studerer. Debuterede i 1999 på Det Kgl. Teater som Amore i Glucks Orfeus & Euridice. Desuden har hun sunget Damigiella og Amore i Monteverdis L’incoronazione di Poppea i Malmø. KP har været solist med bl.a. Malmø Symfoniorkester, Reykjavik Symfoniorkester, Sjællands Symfoniorkester og Sønderjyllands Symfoniorkester. Endvidere skal hun synge Adele i Flagermusen med Sjællands Symfoniorkester nytårsaften 1999/2000
Helge Rønning, tenor, synger partiet Nemorino
Uddannet ved Østlandets Musikkonservatorium i Norge, samt Operaakademiet i København med Bodil Gümoes og Tonny Landy som sanglærere. Efter 2 år i operakoret på Det Kongelige Teater arbejder han nu som freelance sanger med opera og oratorie som sit speciale. Tidligere engageret ved bl.a. Det Kgl. Teater, Den Norske Opera og Den Ny Opera. Fremtidige engagementer ved Holland House, Midtnorsk Musikteater i Kristiansund og Opera på Samsø. Skal desuden synge Nemorino på Den Norske Opera i Oslo august 2000.
Bergthor Palsson, Baryton, synger partiet Dulcamara
Uddannet i USA ved Indiana University, Bloomington og ved Drama Studio i London. Har siden sunget diverse barytonpartier på scener i USA, Tyskland og Island, bl.a. kan nævnes: Don Giovanni, Grev Almaviva i Figaros Bryllup, Giorgio Germont i La Traviata, Eugene Onegin samt Maletesta i Donizettis opera Don Pasquale. BP har sidst sunget partiet som Dulcamara på Islenska Operan i Reykjavik, iscenesat af Kasper Holten. Det er første gang BP synger i Danmark og på dansk.
Kristian Flor, Baryton, synger partiet Belcore
Uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, samt Operaakademiet ligeledes København. Har endvidere fortsat sine sangstudier i New York samt en 2-årig skuespilleruddannelse ved Teaterskolen Holberg i København. Har sunget Guglielmo i Mozarts Cosi Fan Tutte samt Grev Almaviva i Figaros Bryllup i Det Unge Operakompagnis regi i København. Desuden har han sunget en lang række koncerter over hele landet. Desuden skal han synge partiet som Eisenstein i Herning Kongrescenters opsætning af Flagermusen i april 2000.
Lisbeth Kjærulff, sopran, synger partiet Gianetta
Har studeret ved det Jyske Musikkonservatorium i Århus og har gennem sin studietid fungeret aktivt som solist ved diverse kirke- og oratoriekoncerter.
Desuden har hun spillet den svenske nattergal "Jenny Lind" i musicalen H.C. Andersen. "Christine" i Fredericia Teaters opførelse af musicalen "Phantom". I 1999 debuterede Lisbeth som operasolist i rollen som Frasquita ved Den Jyske Operas opsætning af Bizets Carmen.
Lisbeth skal desuden synge partiet som Adele i Herning Kongrescenters opførelse af Flagermusen i april 2000.
Christopher Cowell, instruktør
Uddannet i fransk og italiensk, samt kunsthistorie fra universitetet i Cambridge. Han startede sin opera karriere som scenograf. I 1991 skiftede CC spor påbegyndte en karriere som iscensætter. Han har siden iscenesat operaer som Hans og Grethe, Flagermusen, Turandot, Den flyvende Hollænder, Tryllefløjten, Carmen og Don Pasquale for diverse engelske operakompagnier, samt La Boheme og Cosí fan Tutte for Covent Garden Festival. De seneste år har han været tilknyttet Glyndebourne Festival Operas team af iscenesættere, hvor han bl.a. har iscenesat Rossini’s Le Comte Ory og Händel’s Rodelinda.
Flemming Vistisen, musikalsk ledelse
Er uddannet på Det jyske Musikkonservatorium i Aarhus og Royal Academy of Music i London, hvor han modtog to priser, The Ernest Read Prisen og Ricordi Prisen. Siden sin hjemkomst har FV jævnligt dirigeret de danske orkestre og haft en del operaopgaver på Den Jyske Opera, Folketeatret og Det Ny Teater i København . FV er kunstnerisk leder af Ringkjøbing Amts Symfoniorkester og Musikdramatisk Teater. FV har modtaget Jacob Gade-Prisen og Noilly Prat-Prisen i 1983 og Musikanmelderringens Kunstnerpris i 1985.
Antonella Diana, scenograf
Født i Rom i 1964. Uddannet på Istituto d’Arte i Rom i grafisk design i 1982 og som scenograf på kunstakademiet i Rom i 1986. Har siden arbejdet som med design, scenografi, kostume- og lysdesign på Abraxo Teatro i Rom, samt som medstifter af Teatret Om i Holstebro, Danmark. Op igennem 90’erne har hun lavet en del scenografi for Teatret Om, Odin Teatret, Teatro Agora i Trento, Italien samt Dah Teatar i Beograd, Ex-Jugoslavien. Har desuden deltaget i en del kunstudstillinger med personlige malerier samt ikoner i både Danmark, Italien og Beograd.
Charles Kilpatrick, repetitør
Uddannet ved Royal College of Music og National Opera Studio som repetitør og sang-coach. Han har siden 1986 arbejdet som så på et utal af operaproduktioner og operahuse i både ind- og udland. Han har i en lang årrække været tilknyttet The Royal Operahouse, Covent Garden som både repetitør og assisterende korsyngemester. Desuden underviser han på både The Royal College of Music og The Royal Academy of Music.
Pernille Elimar, produktionsleder
Har siden 1992 studeret sang privat i både ind- og udland samt musik- og teatervidenskab ved Københavns Universitet. De seneste år har hun dog koncentreret sig om at iscenesætte. Hun debuterede som instruktør sidste år ved Musikdramatisk Teaters visuel-dramatiske opførelse af Pergolesi’s Stabat Mater, men i denne omgang koncentrerer hun sig om organisationsarbejdet som produktionsleder på Elskovsdrikken.

