Om operachefen

Flemming

Flemming Vistisen er chef for Operaen i Midten. Sammen med Pernille Elimar oprettede han i sin tid Musikdramatisk Teater i Holstebro, og han har stået i spidsen for operakompagniet siden, også under navneskiftet til Operaen i Midten.

Flemming Vistisen er født i Holstebro i 1955. Han modtog sin første musikundervisning på den lokale musikskole indtil han startede på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.
Han studerede slagtøj og musikteori i 7 år samtidig med en solokarriere i Danmark og udlandet i den samme periode.

I 1981 søgte han optagelse på The Royal Academy of Music i London, England med direktion som hovedfag. Efter to år fik han sin eksamen og modtog ved den lejlighed to priser, The Ernest Read Prisen og Ricordi Prisen.
Flemming Vistisen har dirigeret de danske orkestre i musik der rækker fra Mozart til vor tid. Herudover har han haft en del operaopgaver på Den Jyske Opera og på Det Ny Teater i København hvor han har stået i spidsen for mere end 100 opførelser af Flagermusen og Den Glade Enke.

Flemming Vistisen har også været kunstnerisk leder af Ringkjøbing Amts Symfoniorkester (RASO), der siden ændrede navn til Orkester MidtVest.

Flemming Vistisen været fast kapelmester for Tivolis Promenadeorkester fra 1998 til 2011.

Flemming Vistisen har modtaget Jacob Gade-Prisen i 1983, Noilly Prat-Prisen 1983, Musikanmelderringens Kunstnerpris i 1985 og Ringkjøbing Amts Musikpris i 2003.

Kontakt Flemming Vistisen på:

flemming@operamidt.com